Gå til indhold

Undersøgelse af mavesækken med røntgen

Se kontaktoplysninger
Røntgenundersøgelse af mavesæk foregår i Røntgen og skanning (billeddiagnostisk afdeling) . Læs information om undersøgelsen her.

Før undersøgelsen

Du må ikke spise, drikke eller ryge 6 timer før undersøgelsen. Du må gerne tage din daglige medicin evt. med ½-1 glas vand.

Du skal fjerne metalgenstande fx halskæder og piercinger og tøj fra det område, der skal undersøges.

Selve undersøgelsen

Undersøgelsen varer ca. 30 minutter.

Du skal drikke et krus kontrast og evt. lidt brusende væske, fx danskvand, der danner luft i din mavesæk. Personalet sørger for, at du er placeret korrekt til undersøgelsen. Du bliver bedt om at vende og dreje dig, mens lægen gennemlyser og tager røntgenbilleder samtidig med, at kontrasten og luften fordeler sig ned gennem spiserøret og ned i mavesækken. 

Efter undersøgelsen

Det er vigtigt, at du drikker rigeligt væske for at undgå, at kontrasten giver forstoppelse. Afføringen kan være lysere de første dage efter undersøgelsen.

Svar på undersøgelsen

Røntgen og skanning (Billeddiagnostisk Afdeling) sender svaret på undersøgelsen til den læge eller afdeling/ambulatorium, som har henvist dig til undersøgelsen.

Risici ved undersøgelsen

Til undersøgelsen bliver du udsat for røntgenstråler. Den stråling, du bliver udsat for ved en undersøgelse med røntgen, svarer højst til nogle få års dosis af den naturlige baggrundsstråling.

Hvis du er gravid, eller hvis der er mulighed for, at du er gravid, er det vigtigt, at du kontakter os inden undersøgelsen. Et foster er særligt følsomt over for røntgenstråler.

Du kan læse mere om stråling og risici i Strålingsguiden
https://www.sst.dk/da/udgivelser/2013/straalingsguiden---ioniserende-straaling

Kontakt

Adresse

Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F.

Røntgen og skanning

Billeddiagnostisk Afdeling

Hovedindgangen

Fjordvej 15, 3

4800 Nykøbing F.

Se kort

Find vej

Ring til os

Tlf. 56 51 59 00
Mandag til Torsdag kl. 9.00 - 15.00
Fredag kl. 09.00-14.00

Skriv til os

Digital post

Øvrig information

24-25-26 december og 1 januar
Lukket for planlagte undersøgelser og drop in røntgen.
31. december
Åben til kl. 12.00