Gå til indhold

Undersøgelse for sædkvalitet (fertilitetstest)

Se kontaktoplysninger

Formål

Formålet med undersøgelsen er at undersøge sædkvaliteten. Det vil sige undersøge antal sædceller og se hvor mange, der er levedygtige.

​Forberedelse til undersøgelsen

Du må ikke have haft sædafgang i 3-7 døgn inden opsamling af prøven. Sædkvaliteten kan være nedsat, hvis du har haft feber eller har været i sauna indenfor de sidste måneder.

Det skal du bruge

Du skal bruge det tilsendte eller udleverede prøvesæt: Plastbæger og spids- eller pøveglas, til prøveopsamlingen. Har du ikke modtaget et prøvesæt/glas, så kontakt Klinisk Biokemisk Afdeling.

Find kontaktoplysninger på www.regionsjaelland.dk.

Undersøgelsen

Sådan gør du

  • Sædudtømmelsen bør foregå ved masturbation eller afbrudt samleje.
  • Det er vigtigt, at sæden bliver opsamlet i kropsvarmt plastbæger og at al sæden bliver opsamlet. Du må ikke bruge kondom til opsamlingen, da der er sæddræbende creme i nogle kondomer og kondomet kan ødelægge sæden.
  • Hæld sæden fra plastbægeret over i det udleverede glas.
  • Skru låget godt fast på glasset og mærk glasset ved at benytte navneetikette fra udleveret seddel.
  • Vigtigt! Skriv tidspunkt for sædudtømmelsen på sedlen.
  • Du skal sørge for at prøven holdes kropsvarm. Det gør du bedst ved at opbevare prøven tæt på kroppen.
  • OBS! Du skal aflevere prøven senest 1½ time efter sædafgang.

Aflevering a​f prøven

​Nykøbing Falster Sygehus:
Mandag til torsdag mellem kl. 8.00-10.00 på:
(Ikke i blodprøvetagningen i vestibulen).​​

Klinisk Biokemisk afdeling
Fjordvej 15, 1. sal, th.
​4800 Nykøbing F.

Undersøgelsen udføres ikke mellem jul og nytår eller i påsken.

​Svar på undersøgelsen

Du får besked om resultatet fra den læge eller sygehusafdeling, der har bestilt undersøgelsen. Svaret på undersøgelsen er oftest klar cirka 2-3 hverdage efter, at du har indleveret prøven.​​​

Kontakt

Adresse

Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F.

Klinisk Biokemisk Afdeling

Fjordvej 15

4800 Nykøbing F.

Se kort

Klinisk Biokemisk

Åbningstider

Hverdage kl. 07.45-14.00

Ring til os

Hverdage kl. 07.45-14.00

Skriv til os

Øvrig information

Undersøgelse og behandling af en lang række analyser af blod og kropsvæsker.