Diabetes
Hvad er diabetes?
Diabetes er en sygdom, hvor kroppen enten ikke producerer insulin eller ikke udnytter den producerede insulin godt nok.
Nyopdaget diabetes
Når du/dit barn har fået konstateret diabetes, bliver du/dit barn indlagt hos os med det samme. Behandling med insulinpen eller -pumpe startes straks. Normalt påsættes insulinpumpe inden for de første par dage.
Under indlæggelsen lærer en sygeplejerske dig/dit barn at:
- måle blodsukker
- tage insulin i forhold til blodsukker og mad
- forstå de grundlæggende regler for diabetes-behandling.
Efter indlæggelsen har du/dit barn fortsat kontakt til en af vores diabetessygeplejersker og diætist i 1-2 måneder for at lære, hvor du/dit barn mestrer diabetes i hverdagen.
Diabetesforløb hos os
Sammen med dig/dit barn arrangerer vi at komme på besøg hjemme hos jer. Her fortæller vi dig/dit barn, den nærmeste familie og vennerne om diabetes. Det sikrer, at alle får en god start med diabetes og bliver trygge ved at passe og deltage i behandlingen.
Det er også muligt at få en sygeplejerske ud på din/dit barns skole eller daginstitution for at fortælle om diabetes.
Vi anbefaler desuden, at der bliver arrangeret et møde mellem skole, kommune, patient, forældre og behandlere.
Du/dit barn vil jævnligt blive indkalde til opfølgning i ambulatoriet efter behov cirka hver 2.-3. måned. Her mødes du/dit barn med en af vores diabetessygeplejersker, en læge og en diætist.
Besøgene i ambulatoriet kan foregå individuelt og/eller i grupper. Grupperne er aldersopdelte. I grupperne kan du/dit barn:
- tale med andre i samme situation
- dele erfaringer og frustrationer
- hjælpe hinanden med de problemer, der kan opstå.
I grupperne deltager vores diabetessygeplejersker, læger og diætister.
Er du/dit barn mellem 16-23 år, hører du/dit barn til Ungdoms-ambulatoriet. Her foregår konsultationerne i grupper, der mødes sidst på eftermiddagen - så undgår du/dit barn fravær fra skole/uddannelse.
I gruppen taler vi om diabetes i forhold til, hvad der rører sig i dit/dit barns liv.
En læge, diabetessygeplejersker og diætister deltager i grupperne.
Når du/dit barn fylder 19 - frem til du/dit barn fylder 23 - foregår vores konsultationer i samarbejde med voksenafdelingen. Det giver en bedre overgang til voksenambulatoriet for dig/dit barn.
Én gang om året holder vi et møde for forældre til børn med nyopdaget diabetes. Her deltager en diætist, en læge, diabetessygeplejersker, en socialrådgiver, en psykolog og dig, som er forælder til et barn med nyopdaget diabetes.
Kontakt
Adresse
Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F.
Børne- og Ungdomsafdelingen
Strandboulevarden 68
4800 Nykøbing F.
Se kort
Find vejRing til os
Mandag til fredag kl. 8.00-15.00.
Sengeafdeling
Opdateret onsdag den 29. mar. 2023