Opvågning
Opvågning efter operation
Hovedparten af alle patienter, som har været bedøvet til operation, vil have brug for et kortere eller længere ophold i Opvågningsafsnittet.
Her holder vi blandt andet øje med din vejrtrækning, kredsløb og operationsforbinding, og vi behandler eventuelle smerter og kvalme efter behov.
Hvor længe du skal være i opvågningen afhænger af operationstype, og hvordan du i øvrigt har det.
Information om operationen foregår som oftest, når du er tilbage i sengeafdelingen, hvis du er indlagt. Er du ambulant patient, får du information om operationen i den ambulante opvågning.
Pårørende
Opvågningsafsnittet er en del af operationsafsnittet, og derfor med begrænset adgang for pårørende på grund af de fysiske rammer og af hensyn til øvrige patienter.
Forældre til børn er velkomne til at følge barnet i opvågningen (som udgangspunkt én forældre).
Er du pårørende til patienter med særlige behov, kan du være med på opvågningen efter aftale med personalet.
Vil du vide mere?
Se mere om opvågning og smertebehandling i videoen herunder:
Du kan ikke se videoer hvis du ikke har accepteret statistik cookies
Spørgsmål
Der kan opstå mange spørgsmål i forbindelse med operation og behandling.
Herunder giver vi svar på noget af det, vores patienter og pårørende typisk gerne vil vide.
Finder du ikke svar på dit spørgsmål dér, bedes du kontakte det sengeafsnit eller det ambulatorium, der er ansvarlig for din eller din pårørendes behandling.
Har du andre spørgsmål, kan du ringe til os på telefon 56 51 56 64.
Der må max være en pårørende med patienten på Opvågningsafsnittet, da der er meget ringe plads og der skal opretholdes en vis ro. Hos børn er det selvfølgelig anderledes, der er som oftest begge forældre med, eller hos en dement handicappet.
Kontakt
Adresse
Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F.
Opvågningsafsnit
Anæstesiologisk Afdeling
Fjordvej 15
4800 Nykøbing F.
Se kort
Find vejRing til os
Opdateret onsdag den 30. okt. 2024